Tur til Hallandsåsen i Sverige
Som forberedelse til vores Trans Germany tog vi på træningstur til Hallandsåsen d. 20 april 2011. Det var perfekt vejr, og vi var helt klar. Bjarne og jeg havde kørt ca 180 km de 2 forgående dage så vi var godt møre da vi startede, imens Duus var helt frisk da han havde haft et par hviledage.
Jeg havde brugt rigtigt meget tid på at lede efter tracks til min garmin Edge 705, men havde ikke fundet noget så havde selv lavet en god tur på 81 km og 1700 højdemeter. Det var meget asfalt, men på små hyggelige veje og formålet med turen var jo at træne bjergben og det fik vi så rigeligt gjort.
Du kan se min garmin fil her. connect.garmin.com/activity/80387982
Jeg er helt sikker på at der kan laves en endnu bedre tur med en masse grus og tracks men det kræver lige en tur mere der op, og så ellers bare ud i det blå. Turen gøres nemt på 1 time fra København, da det er motorvej hele vejen og man kører lige af motorvejen så er der alt hvad man kan ønske sig.